Bortrykkelsens dag. Dette foredrag blev holdt i Ålesund den 27-09. 2002 af Oskar Edin Indergaard.
Oversat til dansk af Uffe Nissen, Danmark.
Alle troende er enige om, at bortrykkelsen skal ske, men det er tidspunktet i forhold til trængselstiden på 7 år, man er uenige om.
Der er 4 opfattelser:
a. Før trængselstiden (Pre-tribulationisterne)
b. Midt i trængselen (Midt-tribulationisterne)
c. Efter trængselen i forbindelse med Jesu genkomst til jorden (Post-tribulationisterne)
d. Partiel bortrykkelse.
Hvad er årsag til disse forskellige opfattelser? Det er fortolkningen af Guds Ord.
I og med, at jeg har det første syn, vil jeg sige lidt om de tre andre opfattelser først:
Midt-tribulationistene opdeler trængselstiden på 7 år i to dele. De mener, at første del ikke angår Guds vrede, for da er det menneskene, som dræber hinanden. Det er først i den anden del, at Gud griber ind og dømmer men-neskene og at det først er ved den 7. basun, at Guds vrede er kommet - her lyder teksten:
"Folkeslagene rasede, men din vrede er kommet, den time, da de døde skal dømmes, og du skal give løn til dine tjenere, profeterne, og til de hellige og til dem, der frygter dit navn, både små og store, og ødelægge dem, der øde-lægger jorden." Åb. 11:18.
Men det kan ikke være rigtigt, for Guds vrede er nævnt allerede under det 6. segl: "Og jordens konger og stor-mænd og hærførere og rigmænd og magthavere og hver træl og fri skjulte sig i huler og klippekløfter. Og de sagde til bjerge og klipper: Fald ned over os og skjul os for ham, som sidder på tronen, og for Lammets vrede. For nu er deres vredes store dag kommet, og hvem kan da bestå?" (Svar: De 144.000 og den store skare, som er kommet til ud af den store trængsel.) Åb. 6:15-17.
Post-tribulationisterne mener at bortrykkelsen sker i forbindelse med Jesu genkomst og bygger det på dette skriftsted: "Og jeg så himmelen åben, og se, der var en hvid hest, og han som rider på den, hedder Tro og Sanddru, og han dømmer og strider med retfærdighed." Åb.19:11.
Men dette kan heller ikke være rigtigt, for vi har klare Bibelord, som siger, at den kristne menighed skal blive befriet fra trængselstiden "og fra himlene at vente hans Søn, som han oprejste fra de døde, Jesus, der frier os fra den kommende vrede." 1. Tess. 1:10.
Den partielle bortrykkelse har ingen støtte i Bibelen. Den går ut på at de mest helliggjorte av de kristne blir bortrykket til himmelen i første halvdel av åruken mens de som ikke er så helliggjorte, må gjennomleve trengselen på 7 år.
Jeg står som sagt for det pre-tribulationistiske syn. Hvad er grunden til det?
Når du bliver en genfødt troende, går du ind i en tradition. Du er kommet ind i en menighed, en kirke eller et bedehus, som har et bestemt syn på de forskellige problemstillinger. Kirken har et post-tribulationistisk syn. Bede-æhuset kan være delt. Pinsebevægelsen og de karismatiske har et pre-tribulationistisk syn. Min far O. K. Inder-gaard havde dette syn, og det var naturligt for mig at have det som udgangspunkt.
Når du vokser som kristen og får større bibelsk kundskab, er det naturligt, at du korrigerer dine vurderinger i forhold til det, som Bibelen lærer og i forhold til det OVERORDNEDE SYSTEM, som du har for din Bibelforståelse.
Alle, som studerer Bibelen, må have en PLAN for læsningen af Bibelen. De svar som du får, er delvis afhængig af den plan, som du læser efter.
Vi må respektere Bibelens tidsperioder. Gud handler forskellig i de forskellige tidsperioder. Guds nåde ligger fast i alle perioderne, men det, som ligger mellem perioderne, er forskelligt. Jeg tænker på Guds ordninger og krav til menneskene i de forskellige perioder, som er:
1. Uskyldighedens periode.
2. Samvittighedens periode.
3. Menneskestyrets periode.
4. Løftets periode.
5. Lovens periode.
6. Menighedens periode.
7. Tusindårsriget.
8. Genoprettelsen.
Endvidere må vi skelne mellem Israel og den kristne menighed - ikke ved Pinsefestens dag, men ved Pauli om-vendelse udenfor Damaskus. Det er ikke Pinsefestens dag, som er kirkens fødselsdag, men det er Pauli omvendelse. Pinsefestens dag er et løfte til jøderne om, at Gud ville give dem en ny pagt:
"Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus, en pagt, der ikke er som den, jeg sluttede med deres fædre, den dag jeg tog dem ved hånden og førte dem ud af Egypten. De brød min pagt, skønt det var mig, der var deres herre, siger Herren. Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med Isra-els hus, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte. Jeg vil væ-re deres Gud, og de skal være mit folk." Jer. 31:31-34.
Videre må vi være opmærksomme på det forhold, at det kun er i Pauli breve, vi finder hemmelighederne med den kristne menighed med unntag av Brevet Til Hebreerne som beskriver Jødernes siste mulighet til frelse og opprettelse av Riget for Israel fram til år 70. (Se min bog: Paulus Brev Til Hebreerne.) De andre skrifter i NT angår Israel. Dette gælder den specielle del af dem og ikke det, som er generelt og fælles.
Videre må vi være opmærksomme på, at i tiden fra Pauli omvendelse og til Jerusalems ødelæggelse i år 70 har vi en tid, hvor der forkyndes 2 budskaber:
1. Rigets forkyndelse om, at hvis jøderne omvendte sig, så ville Jesus komme tilbage og oprette Riget for dem: "Derfor skal I omvende jer og vende om, for at jeres synder kan blive slettet ud; så skal de tider komme fra Herren, da vi kan ånde frit, og han skal sende den Salvede, som forud var bestemt for jer, og det er Jesus." Ap. Gr. 3:19-21.
2. Den frie nådes forkyndelse, som var Pauli budskab til hedningerne.
Af den grund er også Apostlenes Gerninger delt i to. Vi har Peters forkyndelse frem til kap. 9 og derefter Pauli forkyndelse fra kap. 9 og resten af Apostlenes gerninger. Vi må derfor opdele denne bog i disse afsnit:
1. Historien om Den Hellige Ånds virke.
2. Historien om Israels forhærdelse.
3. Historien om kirkens begyndelse.
Vi ser også, at Peter og de andre apostle ikke er omtalt i Ap. Gr. efter apostelmødet i Jerusalem år 49-50, hvor apostlene anerkendte Pauli forkyndelse til hedningerne: Ap. Gr. 15.
På dette apostelmøde godtog apostlene Pauli forkyndelse og afbrød den befaling, som Jesus havde givet dem: At gå ud til alverden og gøre alle folkeslagene til Jesu disciple, Mat. 28. Fra da af skulle de gå til jøderne med Rigets eller omskærelsens evangelium, medens Paulus skulle gå til hedningerne med uomskærelsens budskab: Gal. 2:7-9.
Pauli forkyndelse er en helt ny forkyndelse, som ikke har været før. Den angår hemmelighederne med Guds rige i den lange periode, hvor Israel er midlertidigt tilsidesat. Vi må skelne mellem de nytestamentlige hemmeligheder og det profetiske ord. De nytestamentlige hemmeligheder kommer til udtryk i Pauli hans breve, mens det profeti-ske ord kommer til udtryk i de andre Skrifter i NT. Dersom du har dette syn, vil du efterhånden få rigtige svar på dine spørgsmål.
Hvorfor har jeg taget alt dette med i spørgsmålet om tidspunktet for bortrykkelsen? For at vise, hvor vigtigt det er med rigtigt overordnet system for studium af Bibelen.. Når man har et rigtigt system, får man også de rigtige svar på de mange spørgsmål.
Vi har dermed besvaret spørgsmålet om tidspunktet for den kristne menigheds bortrykkelse uden at medtage ret mange skriftord for at vise dette. Den skal bortrykkes før trængslen, for teksterne i de profetiske skrifter i NT angår ikke den kristne menigheds bortrykkelse, men Jesu genkomst til jøderne og til verden og opstandelsen af de troende jøder på den sidste dag. "Jesus siger til hende: Din broder skal opstå. Marta siger til ham: Jeg ved, at han skal opstå i opstandelsen på den sidste dag." Joh. 11:24.
Vi kan heller ikke tage teksterne i Mat. 24, Mark. 13 og Luk. 17 til indtægt for, at den kristne menighed skal ind i eller gennem trængselstiden, for de angår ikke den kristne menighed, men de angår Jesu genkomst til jøderne.
"Jeg siger jer: Den nat skal to mænd ligge på den samme seng; den ene skal tages med og den anden lades tilba-ge. To kvinder skal male på den samme kværn; den ene skal tages med og den anden lades tilbage. To mænd skal være ude på marken, den ene skal tages med og den anden lades tilbage." Disciplene spurgte ham: "Hvor, Herre?" Han svarede dem: "Hvor ådslet er, dér vil også gribbene flokkes." Luk. 17:34-37. Det er en tekst til dom og ikke til frelse.
Vi kan heller ikke tage teksterne i Joh. 14:1-3 til indtægt for den kristne menigheds bortrykkelse. Den beskriver Jesu genkomst til jøderne for at oprette Riget for dem.
Hvad siger Paulus i sine breve om bortrykkelsen? Han skrev 2 breve om forholdet mellem bortrykkelsen og Herrens dag, det er 1. og 2. brev til Thessalonikerne.
I 1. Thess. beskriver han disse forhold:
a. De troende skal blive frelst fra vreden. 1. Thess. 1:10.
b. De afdøde troende skal opstå før de levende troende. 1. Thess. 4:14-18.
c. De troende skal ikke opleve Herrens vredes dag, 1. Thess. 5:1-9. For os kommer Herren ikke som en tyv om natten. Vi hører dagen (Kristi Dag) til og sover ikke "for Gud har ikke bestemt os til at rammes af hans vrede, men til at opnå frelsen ved vor Herre Jesus Kristus." 1. Thess. 5:9.
I 2. Thess. beskriver han disse forhold:
a. I kapitel 1 beskriver han Jesu genkomst til dom.
b. I kapitel 2 sammenligner han Jesu komme med vor samling med Herrens dag. Før Herrens dag kommer, "må først frafaldet (græsk apostasias, som også kan oversættes med afgang, det samme som bortrykkelse) komme og lovløshedens menneske åbenbares." 2. Thess. 2:3.
I 1. Kor. 15:51-52 siger Paulus, at bortrykkelsen skal ske i en brøkdel af et sekund: "Se, jeg siger jer en hemmelig-hed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik (græsk en atomo, der betegner et tidsrum, der er så kort, at det ikke kan deles) ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige og vi skal forvandles." 1. Kor. 15:51-52. Bortrykkelsen skal altså ske meget pludselig på mindre end et sekund, mens Herrens dag skal strække sig over et tidsrum af 7 år. Det kommer også til udtryk i 2. Tess. 2:8. "Da skal den Lovløse åbenbares, ham skal Herren Jesus dræbe med sin munds ånde og tilintetgøre, når han kom-mer synligt (epifancia tes parusias)."
I forbindelse med Jesu komme for menigheden er der 3 basuner, som bliver blæst: "For Herren selv vil, når be-falingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først." 1. Tess. 4:16. I forbindelse med Jesu genkomst til jøderne bliver der blæst i 7 basuner. De 3 basuner er til frelse, de 7 basuner er til dom. Åb. 8,7- 11,14-19.
Når Jesus kommer tilbage til dom over verden, kommer han sammen med englene og de troende. Dette betyder også, at der har fundet en bortrykkelse sted på et tidligere tidspunkt. "Se, Herren kommer, omgivet af sine titusin-der af hellige..." Juda 14.
Trængselstiden er ikke for de retfærdige, men for at prøve og dømme dem, som ikke tror. "Fordi du har beva-ret mit ord om udholdenhed, vil jeg også bevare dig i den prøvelsens time, som skal komme over hele jorderig for at prøve dem, der bor på jorden." Åb. 3:10.
Den kristne menigheds bortrykkelse bliver også kaldt for forløsningens dag: "Vold ikke Guds hellige Ånd sorg, den som I blev beseglet med til forløsningens dag." Ef. 4:30.
Vort borgerskab er i himlene. Vi skal vente på Jesus og ikke på Antikrist: "Men vort borgerskab er i himlene,
derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser (ikke som dommer). Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt." Fil. 3:20-21.
Bortrykkelsen er vort SALIGE HÅB:" - medens vi venter på det salige håb og åbenbarelsen af den store Guds og vor frelser Jesus Kristi herlighed." Tit. 2:13. "Ét legeme og én Ånd, ligesom I jo også blev kaldet til ét håb, én Herre, én tro, én dåb." Ef. 4:4.
Dersom bortrykkelsen ikke finder sted, vil Antikrist myrde store dele af Kristi legeme, som han vil gøre med jøderne og de andre troende: "Og da Lammet brød det 5. segl, så jeg under alteret sjælene af dem, der var myrdet på grund af Guds ord og det vidnesbyrd, de holdt fast ved." Åb. 6:9. Gud vil ikke tillade, at Satan får lov til at myrde den levende del af Kristi legeme.
Bortrykkelsen må finde sted, for at jøderne skal kunne fuldføre deres jordiske bestemmelse.
Det er opbygningen og udtagelsen af det kristne legeme, som er vigtig i dag "for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges, indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds Søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde." Ef. 4:12-13.
Når antallet i Kristi legeme er fuldt, kommer Jesus for at hente menigheden. Det var ingen hemmelighed i GT, at hedningerne skulle frelses, men det var en hemmelighed at et BESTEMT ANTAL hedninger skulle frelses, før Jesu genkomst og jødernes frelse.
Det er følgende forskelle på Jesu komme for den kristne menighed og Jesu komme til dom:
Jeg vover ikke at sige, at bortrykkelsens dag ikke bliver en glædens dag for alle troende. Det har vi ikke noget holdepunkt for i NT, men vi véd, at vi alle skal fremstilles for Guds eller Kristi domstol for at få igen det, som er sket ved legemet, enten det er godt eller ondt. Det er vort liv som kristne, der skal bedømmes. 1. Kor. 3:10-15.
De forskellige opstandelseslegemer vil have forskellige glans, alt eftersom deres arbejde har været udført: "De forstandige skal stråle som himmelhvælvingens glans, og de som førte de mange til retfærdighed, skal lyse som stjerner evig og altid." Daniel 12:3.
"Solen og månen og stjernerne har hver sin glans, og stjerne adskiller sig fra stjerne i glans. Således er det også med de dødes opstandelse. Hvad der bliver sået i forgængelighed, opstår i uforgængelighed. Hvad der bliver sået i vanære, opstår i herlighed. Hvad der bliver sået i svaghed, opstår i kraft." 1. Kor. 15:41-44.
Hvori består lønnen? Vi får forskellige kroner eller kranse (græsk stephanos), som er udtryk for åndelige reali-teter.
a. Retfærdighedens krans. 2. Tim. 4:7-8.
b. Herlighedens uvisnelige krans. 1. Pet. 5:1-4.
c. Gledes- og Sejrsprisen. Fil. 3:14.
d. Den uforgjengelige krans. 1. Kor. 9:24-25.
e. Kamp- og Sejrsprisen. Kol. 2:18.
f. Livets krans (krone). Jak. 1:12.
I tillæg til denne løn, som angår den enkelte, får vi også del i de generelle goder, som enhver kristen får del i.